Denne guide forklarer, hvordan du importerer roller til jeres AD i jeres føderationsopsætning.
Når der bliver tildelt nye roller til din organisation, er det nødvendigt at importere dem til jeres AD, for at du kan tildele dem til brugere.
Trin for trin-guide
1.
Log ind i administrationsmodulet med en lokaladministratorkonto.
https://administration.miljoeportal.dk/
Når du er logget ind vil du, som standard, få vist listen over brugere oprettet i Danmarks Miljøportals brugerstyring (dvs. ikke i jeres AD).
2.
Klik på "Kontrolpanel" i menuen i venstre side.
3.
I kontrolpanelet, vil du få vist vinduet "Føderationsdata".
Her kan du enten hente hele rollefilen, i XML format (dvs. samtlige roller, I er tildelt som organisation), ved at klikke på "Rollefilen til Danmarks Miljøportals føderationsløsning kan hentes her".
Du kan også downloade en XML fil kun med de roller, som er blevet tildelt din organisation, siden rollefilen sidst blev hentet, ved at bruge linket i "Der er fundet 14 nye roller siden sidste gang du hentede filen. Hent disse 14 roller her".
Hvis du ikke allerede har værktøjet til at importere roller i AD'et, kan du hente det ved at bruge linket "Seneste version af rolle-fil importværktøjet kan hentes her".
4.
Følg vejledningen for importværktøjet.
Kommentarer
0 kommentarer
Artiklen er lukket for kommentarer.