Denne guide forklarer, hvordan du laver en overlapsanalyse af et areal på det marine område ud fra offentligt tilgængelige, både landsdækkende og europæiske, opdaterede data, der er systematiseret efter miljøfaktorer og andre forhold. Data er konsolideret af branchens aktører.
Trin for trin- guide
1 - Åbn EA-Tools
https://eatools.miljoeportal.dk
2 - Begynd
Vælg 'Marin screening'
Hvis du ønsker at gemme din undersøgelse i EA-Tools, skal du logge ind. Du kan dog stadig sagtens gemme rapporten lokalt på din PC, ved at downloade den som .pdf (se pkt. 8)
3 - Afgrænsning
Benyt en af de fire muligheder for at afgrænse din søgning på kortet:
- Tegn område (zoom ind på det ønskede område og sæt så mange punkter i geometrien, som du ønsker. Dobbeltklik på det sidste punkt for at færdiggøre geometrien)
- Tegn linje (zoom ind på det ønskede område og sæt så mange punkter på linjen, som du ønsker. Dobbeltklik på sidst punkt for at afslutte linjen)
- Tegn punkt
- Upload geometri (upload en .zip fil, der indeholder shape-filer fra din computer)
OBS: Der er en ingen arealbegrænsning på området, men hvis området bliver større end 10.000 km2 kan man opleve udfordringer grundet store datamængder.
4 - Buffer
Angiv, om du ønsker at have en buffer omkring geometrien eller linjen. Du kan angive ved at trække i punktet på linjen eller manuelt indtaste en længde i feltet, hvor der står '0' nedenunder.
Der er en bufferbegrænsning på 10.000m
5 - Tilføj/fjern lag fra undersøgelsen
Inden du går videre har du mulighed for yderligere at afgrænse din overlapsanalyse ved at fjerne kortlag og/eller samlinger i venstre side ved at trykke på til højre for laget.
Du kan også tilføje eller fjerne kortlag ved at benytte Lagvælger oppe i højre hjørne. Se hvordan du gør dette her: Vejledning til Lagvælger. Når laget er tilføjet i Lagvælger tages det automatisk med i undersøgelsen.
6 - Foretag undersøgelse
Klik 'Foretag undersøgelse'
Undersøgelsen startes, og du kan se, hvor langt den er i processen i boksen, der kommer frem ved ovenstående klik.
Det kan tage op til nogle minutter alt efter størrelsen på det undersøgte område at foretage undersøgelsen.
Du kan efter endt undersøgelse se datasamlingerne i venstre menu inddelt i tre kategorier: 'Overlap fundet', 'Ingen overlap fundet' og 'Utilgængelige data'
Her har du en række muligheder for selv at undersøge nogle data, du finder relevant:
- Du kan slå de forskellige lag til og fra ved at sætte eller fjerne flueben
- Klik på de tre prikker til højre, for at få flere muligheder:
-
- 'Se detaljer' om hvilke data der ligger bag overlappet med netop dette lag og downloade disse data ( .xlsx)
- 'Se metadata' om datasættet
- 'Opsætning' er dine personlige præferencer, hvis du ønsker at bruger 'Dan billede' eller opsætte en distanceanalyse eller alternativ buffer.
- 'Dan billede' er af overlappet af det/de pågældende datasæt
-
Du tænder for enten hele datasamlinger eller specifikke lag ved at tilføje eller fjerne flueben.
7 - Dan rapport
Når undersøgelsen er færdig kan du enten klikke på 'Dan rapport (alle lag)' eller 'Dan rapport (tændte lag)'. Dvs. Du kan få en rapport med alle lag fra undersøgelsen eller de specifikke lag du har tændt for.
Her bliver du bedt om at udfylde en titel på din undersøgelse samt, hvilken mail rapporten skal sendes til.
Når de obligatoriske felter er udfyldt kan du danne en rapport.
Luk ikke siden ned, før du har modtaget rapporten på den indtastede mail. Det kan tage op til 10 minutter alt efter områdets størrelse.
Mens du venter på rapporten bliver dannet, har du mulighed for at udforske fundne overlap i venstre menu. Se hvilke funktioner du kan bruge under pkt. 6.
8 - Åbn og gem rapport
Du modtager rapporten som et link på den angivne mail. Klik på dette for at se rapporten i en browser.
Hvis du ønsker at gemme din rapport ned på din computer kan du gøre dette i browseren.
Hvis du er logget ind, gemmes din undersøgelse automatisk under den øverste fane 'Rapporter'.
Kommentarer
0 kommentarer
Artiklen er lukket for kommentarer.