Denne trin-for-trin-guide forklarer dig, hvilke funktioner EA-Tools rummer til at arbejde med resultaterne fra en overlapsanalyse.
1
Det kræver at du først har foretaget en undersøgelse. Du kan følge denne vejledning (pkt. 1-6), hvis du er i tvivl om, hvordan man gør: EA-Tools: Sådan bruger du Miljøvurderingsværktøjet
På eksemplet herunder er foretaget en undersøgelse af et område ved Vadehavet. Herefter er vist kortlagene 'Natura 2000: Habitatområder' og 'Fund af arter på Habitatdirektivets bilagsarter'. Lagene vises på kortet ved at klikke på *øjet* ud fra det givne kortlag i menuen til venstre.
2
Hvis du ønsker at se nærmere på dine data fra overlapsanalysen skal du klikke på de tre prikker ud fra datasættet og herefter 'Se detaljer':
3
Der åbnes nu en menu under kortet med resultaterne fra overlapsanalysen fra det valgte datasæt.
Du har nu følgende muligheder for at arbejde videre med resultaterne:
- 'Download alle': Her kan du hente resultaterne fra overlapsanalysen fra det valgte datasæt ned som en Excel-fil ( .xlsx). Det kunne fx være relevant at hente alle artsfund fra Arter.dk fra området for at kigge nærmere på et områdes biodiversitet.
4
Du kan også danne et billede af overlappet ved at klikke på 'Dan billede' efter klik på de tre prikker ud fra det ønskede datasæt. Her kan du danne et billede af det undersøgte område med det valgte kortlag vist. Du har mulighed for at ændre i det dannede billede under 'Opsætning'
Herunder er et par eksempler på forskellige opsætninger og dets resultater:
Her er benyttet opsætning: 'Inkluder overlapsobjekter helt' og 'Ortofoto'
Her er benyttet opsætningen: 'Zoom ind på området der undersøges' og 'Basiskort'.
Når du gemmer ændringer i opsætning og derefter klikker 'Dan rapport' huskes opsætningen til dette kortlag i rapporten. Man har også mulighed for at indsætte forklarende tekst under 'Opsætning', som indsættes i den endelige rapport ved klik på 'Dan rapport'.
5
Du kan også opsætte en distanceanalyse eller specifik buffer for det pågældende datasæt ved at klikke på 'Opsætning' efter klik på de tre prikker ud fra det ønskede datasæt. Her kan du vælge:
- Distanceanalyse: om der skal udregnes en afstand til nærmeste overlap. Du skal angive den maksimale afstand (i meter), hvor overlapsanalysen skal lede efter yderligere overlap. Distanceanalysen medtages også i rapporten i kapitlet 'Ingen overlap fundet'.
- Specifik buffer: om der skal angives en specifik buffer på det valgte datasæt (dog max 1000 meter). Man har altså mulighed for at vælge at nogle datasæt skal være større eller mindre end den generelle buffer. Opsætningen gemmes og medtages i rapporten.
Distanceanalysen finder kun ét objekt og afstanden til dette objekt indenfor den afstand der er angivet. Dette objekt er altså det nærmeste til det undersøgte område
Kommentarer
0 kommentarer
Log ind for at kommentere.