Denne artikel er udarbejdet af medarbejdere fra Arter og beskriver installationen af Arters feltapp.
Arters feltapp, 'Arter-Indberetning', er knyttet til hjemmesiden for Arter, arter.dk.
Med Arters feltapp kan du registrere arter, når du finder dem i naturen. Hvis du er offline eller har dårlig internetforbindelse, vil appen sørge for at gemme dine fund og indsende dem, når du igen har god forbindelse. Andre dele af appen vil lede dig hen til hjemmesiden arter.dk.
Når du søger efter appen i Appstore eller Google Play vil den se sådan ud:
Installér appen et sted, hvor du har god internetforbindelse, gerne med adgang til wi-fi.
Appen findes i en version til Apple-telefoner:
https://apps.apple.com/dk/app/arter-indberetning/id1558137646?l=da
Og til Android-telefoner:
https://play.google.com/store/apps/details?id=dk.mst.arter&hl=da&gl=US
Det er muligt at oprette sig som bruger af Arter direkte fra appen, men det kan være lettere at gøre fra en PC, og når man er et sted med god internetforbindelse.
Appen er ikke fuldt udbygget, og den vil med tiden få flere funktioner. De primære funktioner i den nuværende version er at kunne indberette egne fund, mens du står ude i naturen. Samt at kunne se fund i nærheden af din position.
Systemkrav:
iOS:
Kræver minimum en telefon med iOS 10.0 eller nyere, og en iPhone 5S eller nyere. Kræver minimum 140 MB Fri lagningsplads.
Android: Kræver minimum Android Lollipop eller nyere (v. 5.0+). Kræver 1024 MB ram eller mere. Kræver minimum 70 MB fri lagringsplads.
Kræver internet ved første opstart til login og hentning af taxonliste.
Det kræver en konto på Apples App Store eller Googles Play at hente appen.
Offlinekort
Under installationen af appen vil du blive tilbudt at downloade offlinekort (der er to muligheder, høj opløsning, som kræver 385 MB fri plads på telefonen, eller mellemhøj opløsning, som kræver 125 MB fri plads).
Du kan godt vælge ikke at downloade kort, men det vil så ikke være muligt at se din position i felten, hvis ikke du har netværksforbindelse.
Kortene kan også hentes senere ved at gå ind i appens indstillinger, som findes øverst til højre på appens forside.
Vær også opmærksom på, at det kan tage op imod en time at hente kort i høj opløsning, og appen skal være åben og aktiv i dette tidsrum. Det skyldes, at kortet i virkeligheden stykkes sammen af en masse små kvadrater. Sørg derfor for at begynde at downloade kort i god tid, hvis du skal en tur ud og lede efter arter i et område med begrænset mobildækning.
Kommentarer
0 kommentarer
Artiklen er lukket for kommentarer.