Denne trin for trin-guide er blevet til i samarbejde med Arter og beskriver, hvordan du kan oprette en tur og registrere artsfund, du har gjort på din vej via Arter. Denne vejledning kan kun bruges, hvis du er registreret bruger af Arter.

Trin for trin- guide:
1.
Log ind på arter.dk, og klik i "Nyt fund" i venstre side af skærmen. Du vil nu have mulighed for at klikke "Opret en tur" oppe i højre del af skærmen.
2.
Når du har en tur åben, skal du tilføje tur-oplysninger, som navn, et start- og sluttidspunkt og lokalitet for at kunne oprette turen. Du har derudover også mulighed for at tilføje:
- Tur beskrivelse
- Oplysninger fælles for alle fund (fundtype, tilstand mm.)
Du skal angive, hvor turen fandt sted. Brug værkstøjskassen i bunden af kortet for at tegne et område.
3.
Når ovenstående informationer er fyldt ud, kan du klikke på "opret tur". Herefter får du mulighed for at tilføje fund til turen nu, eller gøre det senere.
4.
Når du skal tilføje fund til din tur kan du starte med at tilføje metadata, som vil gælde for alle fund. Du kan også vælge at tilføje metadata enkeltvis.
Derefter kan du vælge at uploade alle dine fotos til alle dine fund på én gang.
Hvis du ikke har fotos, kan du blot klikke på "tilføj fund" til højre.
Det anbefales det, at man ikke uploader flere fotos end 50 på én gang, da det er meget for systemet at håndtere. Man kan let tilføje flere fotos senere.
Man kan derudover "pakke" ens fotos. Så hvis man har taget flere fotos af samme fund, kan man samle dem til én pakke ved at fører billederne hen over hinanden. Man vil nu kunne se, hvor mange fund billederne er fordelt ud på. Derudover kan man klikke sig igennem billederne og slette hvert enkelt, hvis det ikke skal være med på fundet alligevel. Klikker man på de to modsatrettet pile, deler man "pakken" op igen.
Man kan maks samle 5 billeder i samme "pakke".
Når du har uploadet alle fotos, klikker man på "opret fund".
5.
Du skal nu vælge lokationen for hvert fund. Dette kan man også vælge at udskyde.
Du vil blive mødt at stedet du lavede, da du oprettede turen. Dine fund vil per automatik blive placeret oveni hinanden i midten af stedet, hvis de ikke har nogen gps placering tilknytte, og dine fund vil være sammenkædet. Det sker ud fra antagelsen om, at der er "gået en tur", og at fundene derfor skal placeret i en rækkefølge i forhold til hinanden.
Dette kan slås fra, hvis man ønsker at placere fundene enkeltvis. Det slås fra i bunden til højre, og man rykker på hvert fund ved at trække i den blå cirkel
Når fundene er blevet placeret, klikkes der på fortsæt.
6.
Man kan nu se et overblik over ens fund tilknyttet turen, og man kan også tilføje flere fund. Når man har tjekket ens fund igennem og tilføjet eller rettet i oplysninger skulle det være nødvendigt, klikker man enten på "Indsend fund" eller "Gem fundene som kladde".
Man kan derefter vælge, om man vil indsende flere fund, eller gå til tursiden.
Man har nu oprettet en tur med fund
Hvis du ikke færdiggøre turen, kan du kan vende tilbage på et senere tidspunkt. Det er altså muligt at ”fortsætte hvor du slap” under oprettelsen af ture.
Det er også muligt at genfinde dine ture og rette i dem. For nemmere at kunne genfinde oprettede ture, kan du både se og fremsøge disse under Dine fund og ture, som du tilgår ved at klikke på dit navn øverst i højre hjørne. Under din profil, vil de tre nyeste ture fremgå ude til højre, hvor det også vil være muligt at indlæse flere ture eller søge en bestemt tur frem via søgefeltet. Vil du redigere generelle turinformationer (tid, beskrivelse eller navn), skal du klikke på turen, hvorfra du bliver ført hen til turen, hvor der i højre side kan klikkes på "Rediger turoplysninger".
Kommentarer
0 kommentarer
Artiklen er lukket for kommentarer.