Denne guide forklarer, hvordan du tilføjer eller sletter knækpunkter på et allerede eksisterende polygon.
Arealeditering er optimeret til Google Chrome, derfor garanteres der kun fuld funktionsdygtighed i denne browser
Trin for trin- guide:
1.
Åbn Arealeditering i Google Chrome ved at klikke på nedenstående link:
Arealeditering
Log ind ved at vælge din organisation i drop-down menuen, eller vælg "Anden organisation", og tryk herefter på "Fortsæt". Hvis du vælger "Anden organisation", så logger du herefter ind med brugernavn og adgangskode.
2.
Tilføj det kortlag, du ønsker at redigere et polygon i.
Hvis du har brug for hjælp til at tilføje kortlag, så brug vejledningen: Arealeditering: Kom godt i gang - Log ind og vælg lag til redigering
Tryk på det ønskede polygon, og en menu i venstre side af kortet åbnes, samtidig med at alle knækpunkter på polygonet markeres med en lille lyseblå cirkel.
Tryk herefter på "Geometri" og på "Ret geometri" i menuen til venstre, hvis denne ikke allerede er markeret.
3.
For at slette et knækpunkt skal du sætte din mus over det knækpunkt, du ønsker at fjerne. Hold "Alt" tasten på dit tastatur nede og brug herefter musen til at klikke på det pågældende knækpunkt. Knækpunktet er nu fjernet.
Klik på "OK" og herefter "Gem ændringer", når du er færdig med at redigere.
4.
For at tilføje et knækpunkt skal du sætte din mus over stregen imellem de to knækpunkter, hvor du ønsker at tilføje et knækpunkt, og klikke på stregen. Du har nu lavet et nyt knækpunkt. Hvis du ønsker at flytte på knækpunktet, så sæt musen over det pågældende knækpunkt, hold musen nede, og træk knækpunktet hen til hvor det skal placeres.
Klik på "OK" og herefter tryk på "Gem ændringer" når du er færdig med at redigere.
Kommentarer
0 kommentarer
Artiklen er lukket for kommentarer.