Basisinformationer
Temanavn |
Søbeskyttelseslinjer |
Dataansvarsaftale |
Bilag 5 - Natur |
Ansvarlig faggruppe |
Faggruppen for Natur |
Registreringsvejledning
Registreringsinstruks |
Til registreringen anvendes det landsdækkende vandløbstema og de nyeste ortofotos. Der digitaliseres i et målforhold i området 1:1.000 til 1:5.000. Som støtte til digitaliseringen anvendes forskellige andre grundkorttemaer fra f.eks. FOT, Kort10 og/eller tekniske grundkort. Søbeskyttelseslinjen registreres ved at generere en bufferzone på 150 m omkring søer større end 3 ha. Undtagelsesområder: Beskyttelseslinjen indenfor undtagelsesområder (der efter den hidtidige lovgivning har været undtaget, dvs. områder, hvor der før 1. september 1972 var påbegyndt en væsentlig lovlig bebyggelse) indtegnes således at grænsen forløber i den søværts facade på den lovlige bebyggelse eller i tilfælde af Byplanvedtægt/bygningsvedtægt i ejendomsskellet. Konkrete ophævelser: Hvis der i forbindelse med en lokalplan eller generel opdatering i eksisterende byområder sker konkrete reduktioner/ophævelse af beskyttelseslinjen tegnes grænsen i det godkendte forløb. Det areal, som udgøres af det ophævede, forbliver i temaet og tildeles attributen: ”Beskyttelseslinje ophævet – bymæssig bebyggelse før 1972” eller ”Beskyttelseslinjen ophævet – statslig afgørelse”. Ved overlap mellem beskyttelseslinjer for sammenhængende objekter (søer og vandløb) samles de til et objekt. Hvis en beskyttelseslinje går ind i nabokommunen, skal der gives besked til nabokommunen om dette. |
Krav til arealstørrelse/længde for objekter o.l. | 5 m2 |
Entydige objekter | Enkeltobjekter. Ingen multipartobjekter. |
Geometrisk konsistens mellem objekter | Objekter må kun overlappe hinanden, hvor ikke sammenhængende vandløbssystemer har hver sin overlappende beskyttelseslinje. Overlappende objekter er i øvrigt ikke tilladt. |
Geometrisk konsistens med objekter i andre datasæt | Søbeskyttelseslinjen og åbeskyttelseslinjen udgør samme datasæt, idet de bygger på samme lovgrundlag. |
Attributter |
Klassificering Søbeskyttelseslinjer – gældende Søbeskyttelseslinjer - ophævet |
Danmarks Miljøportal vedligeholder ikke denne vejledning, det gør Faggruppen for Natur.
Kommentarer
0 kommentarer
Artiklen er lukket for kommentarer.