Denne registreringsvejledning henvender sig til brugere som opdaterer og ajourfører temaet i Arealediterings database. Enten via arealeditering.miljoeportal.dk eller via eventuelle 3.-partsløsninger.
Basisinformationer
Temanavn |
Skovbyggelinjer |
Dataansvarsaftale |
Bilag 5 - Natur |
Ansvarlig faggruppe |
Faggruppen for Natur |
Registreringsvejledning
Registreringsinstruks |
Der genereres et tema med alle skove, og det skal være skove bestående af skovpolygoner, som betragtes som værende sammenhængende. Denne problematik er vanskelig, da skovene på de gængse kortværk generelt er opdelt af skovveje og veje i det hele taget. Som udgangspunkt tænkes enten Kort10-skovpolygoner eller FOTskovpolygoner anvendt. Da skovpolygoner først etableres ved et samlet areal på 2.500 m2, kan supplerende datakilder være nødvendige i særlige tilfælde. For at kunne betragtes som sammenhængende skov kan man ud fra overfredningsnævnskendelser, regne med en maksimal afstand på 25 m for at skovene kan siges at være sammenhængende. For at få skovpolygoner bestående af sammenhængende skov kan man lave en buffer ud – buffer ind øvelse med en bufferafstand på 12,5 m (svarende til kriteriet på 25 m afstand mellem sammenhørende skov). Ved denne øvelse smelter ”sammenhængende skov” sammen til større polygoner. Disse polygoner kan så klassificeres efter deres areal i skov med et areal > 20 ha, og i skov med et areal < 20 ha. Ud fra et tema med offentligt ejede arealer kan man ved simple GIS-analyser tildele ejerforholdsoplysninger til skovpolygonerne. For skovpolygoner > 20 ha tildeles de ejerstatus ”offentligt ejet”, ”både privat og offentligt ejet”, ”privat ejet” afhængigt af om den enkelte skovpolygon er beliggende helt inden for et offentligt ejet areal, delvis inden for et offentlig ejet areal, helt uden tilknytning til et offentligt ejet areal. For skovpolygoner < 20 ha anvendes disse til at udvælge de oprindelige ubuffrede Kort10/FOT-skovpolygoner med, og disse tildeles tilsvarende ejerstatus ”offentligt ejet”, ”både privat og offentligt ejet”, ”privat ejet” afhængigt af om den enkelte skovpolygon er beliggende helt indenfor et offentligt ejet areal, delvis inden for et offentlig ejet areal, helt uden tilknytning til et offentligt ejet areal. Alle skovpolygoner over 20 ha tildeles 300 m skovbyggelinje som en 300 buffer udenfor skovbrynet. Alle skovpolygoner med et areal under 20 ha, som er offentligt ejede, tildeles en 300 m skovbyggelinje som en 300 m buffer udenfor skovbrynet.
Forudsætninger: Der kan etableres et tema med offentligt ejede arealer. Det fås ved at udtrække alle matrikler med en ejerforholdskode (50, 60, 70, 80, som er ejerforholdskoder for offentlige ejere, henholdsvis
Ejendomsdata er desværre behæftet med mange fejl. Masser af privatejede matrikler står med en ejerforholdskode der indikerer offentlig ejendom, og modsat står mange offentligt ejede matrikler med en ejerforholdskode, der indikerer privatejet ejendom. For at komme let igennem processen med at finde offentligt ejet ejendom/matrikler kan man vælge at stole på ejendomsdata, og kun udtrække matrikler med ejerforholdskode 50, 60, 70 eller 80. Det kan dog forbedres ved:
Disse supplerende øvelser er dog ret tidskrævende. Laver man øvelsen forbedres troværdigheden af temaet med offentligt ejet areal væsentligt, og samtidig får man fundet disse mange fejl i data, og får mulighed får at rette dem, så ejendomsdatas troværdighed også forbedres. De enkelte kommuner vil skulle tilpasse temaet ved at afgrænse de områder, hvor byggelinjerne er ophævet eller reduceret, som følge af konkrete afgørelser i forbindelse med sagsbehandling (oftest i forbindelse med lokalplansager). Ophævelsen/reduktionen kan skyldes f.eks. en lokalplan, som kan have medført en ophævelse/ændring; men der skal være dokumentation for om der konkret er meddelt en ophævelse/reduktion af skovbyggelinjen fra Skov- og Naturstyrelsen, eller om der eventuelt er sket ændringer i forhold til det, der er beskrevet i lokalplanen. Ophævelse kan også skyldes, at der i området allerede pr. 1/1-1968 var påbegyndt en væsentlig, lovlig bebyggelse. Disse undtagelser skal kommunerne afgrænse i forbindelse med et nygenereret eller revideret skovbyggelinjetema.
Til støtte i arbejdet anvendes:
Det løbende vedligehold: Ved den løbende vedligeholdelse skal der tages højde for:
Kommunernes letteste tilgang til oplysninger om nyplantet og ryddet skov er via landzonetilladelser til ændret arealanvendelse og anmeldelser efter anden lovgivning. For løbende at holde styr på alle nytilplantede og ryddede skovarealer kan der også etableres et samarbejde med skovdistrikterne, om løbende orientering om nytilplantning og ryddet skov. Tilsvarende kan man periodisk 1 gang om året / hvert 4. år sammenholde det eksisterende administrationsgrundlag med et nyt udgangsmateriale. Alternativt kan man begrænse sin vedligeholdelse til ændringer i forbindelsemed konkret sagsbehandling. Skovbyggelinjepolygonerne, som afkastes af de forskellige skove slås sammen (merges) til samlede polygoner. |
Krav til arealstørrelse/længde for objekter o.l. | 5 m2 |
Entydige objekter | Hvert geometrisk objekt skal kunne identificeres entydigt. Multipart objekter er derfor ikke tilladt. |
Geometrisk konsistens mellem objekter | Objekter må overlappe hinanden, hvor byggelinjer afkastes af selvstændige skove, ellers ikke. |
Geometrisk konsistens med objekter i andre datasæt | Ingen |
Attributter |
Klassificering Skovbyggelinjer – Gældende Skovbyggelinjer – Ophævet |
Danmarks Miljøportal vedligeholder ikke denne vejledning, det gør Faggruppen for Natur.
Kommentarer
0 kommentarer
Artiklen er lukket for kommentarer.