Registreringsvejledning: Beskyttede naturtyper (NBL § 3)

Temanavn

Dataansvarsaftale

Ansvarlig faggruppe

Faggruppen for Natur

Til registreringen anvendes nyere ortofotos, og der digitaliseres i et målforhold i området 1:1.000 til 1:5.000. Som støtte til digitaliseringen anvendes forskellige andre grundkorttemaer fra f.eks. Kortforsyningen og GeoDanmark.

Der må ikke være overlap eller huller mellem tilstødende objekter, hvilket betyder, at der etableres sammenfaldende grænser mellem tilstødende objekter.

Der kan evt. kopieres objekter fra grundkorttemaer (f.eks. søer), hvis der vurderes at være overensstemmelse mellem registreringen og grundkortet. Hvis ikke kan objektet kopieres og efterfølgende tilpasses.

Objekter i laget med § 3-beskyttede naturtyper skal registreres i overensstemmelse med krav og retningslinjer i Miljø- og fødevareministeriets cirkulære og registreringsvejledning herom. Vedligeholdelsen af registreringen gennemføres endvidere i overensstemmelse med aftale mellem Miljø- og fødevareministeriet og Kommunernes Landsforening (aftale af 19. november 2010), hvor kravene hertil er præciseret i aftalens bilag 1 B.

Dette er en vejledning i hvordan registreringen teknisk skal gennemføres og der opsummeres heri kun bestemmelser fra lovgrundlaget, der er af mere teknisk karakter.

Det skal kontrolleres om de digitaliserede objekter opfylder arealkravet, der som udgangspunkt (jf. registreringsvejledningen) er:

·        Alle søer med et areal på mindst 100 m² er beskyttede og skal medtages.

·        Alle øvrige terrestriske naturtyper (enge, moser, heder, overdrev, strandenge/strandsumpe) med et areal på mindst 2500 m² er beskyttede og skal medtages.

Specielle forhold, der kan betyde, at objekter med arealer under de generelle arealkrav skal medtages:

·        Søer under 100 m² er beskyttede, hvis de ligger i tilknytning til et §3- beskyttet vandløb.

·        Søer under 100 m² er beskyttede, hvis de ligger i en af de beskyttede naturtyper, hvis det samlede areal er på mindst 2500 m². Kontroller derfor om arealet af de objekter, som ligger i tilknytning til hinanden, samlet er på mindst 2500 m².

·        Moser under 2500 m² er beskyttede, hvis de ligger i forbindelse med en sø på mindst 100 m² eller et §3-beskyttet vandløb.

·        For alle naturtyperne gælder, at selvom arealet af den enkelte naturtype er under 2500 m², så er de alligevel beskyttede, hvis de støder op til eller indgår i arealer, såkaldt mosaik, med andre naturtyper, og det samlede areal er på mindst 2500 m². Kontroller derfor om arealet af de objekter som ligger i tilknytning til hinanden samlet er på mindst 2500 m².

Undtagelser for registrering

Efter § 6 i lov om drift af landbrugsjorde er arealer med anmeldt genopdyrkningsret undtaget fra at kunne ”vokse ind” i en § 3-beskyttelse. Arealer med anmeldt genopdyrkningsret bør derfor ikke registreres før genopdyrkningsretten er bortfaldet eller anvendt.

Efter naturtypebekendtgørelsens § 2 er naturtyper, der er dannet, fordi der efter aftale med en offentlig myndighed er gennemført en særlig driftsform, herunder pleje og/eller braklægning, undtaget fra bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens § 3 i indtil et år efter aftalens udløb. Arealer, der er vokset ind under beskyttelsen som følge af en sådan aftale bør derfor først registreres et år efter aftalens udløb.

Efter naturtypebekendtgørelsens § 3 er naturtyper der er dannet, fordi der på et areal efter aftale med en offentlig myndighed er etableret et minivådområde til fjernelse af næringsstoffer fra landbrugsjord, undtaget fra bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens § 3, medmindre andet er bestemt i aftalen. Sådanne arealer bør derfor ikke registreres.

Det fremgår af registreringsvejledningen, at med et sammenhængende areal forstås et område, som i naturbeskyttelsesmæssig henseende kan karakteriseres som en funktionel helhed. Dette indebærer, at en hede, strandeng, strandsump, fersk eng, mose, eller et overdrev eller kombinationer af disse naturtyper kan anses som sammenhængende i naturbeskyttelseslovens forstand, uanset om området i et vist omfang er gennemskåret af f.eks. mindre veje, brandbælter, vandløb, små skovparceller, hegn, herunder levende hegn, m.v.

I øvrigt må det bero på et konkret skøn i det enkelte tilfælde, om et areal kan anses som sammenhængende, herunder om de »fremmede elementer« er så væsentlige, at der såvel landskabeligt som biologisk ikke er tale om en helhed. Disse elementer må derfor udgøre en forholdsvis beskeden del af det samlede areal, for at der kan ses bort fra dem ved afgørelsen af, om området er »sammenhængende«. Ejerforholdet er uden betydning for afgørelsen af, om et areal er sammenhængende.

Registrering langs kommunegrænse

Det er teknisk muligt at ændre i andre kommuners data, og der kan editeres på tværs af DAGI-kommunegrænsen, men en kommune har ikke bemyndigelse til at vedligeholde § 3-temaet i en nabokommune. Vær særlig opmærksom på at udarbejde procedurer for redigering af data langs kommunegrænsen.

Værktøjet ”Arealnotifikation” er udviklet, så det er muligt for en kommune at overvåge hvilke ændringer, der sker i data i kommunen og langs kommunegrænsen. Ændringer i data kan ske bevidst eller ved en fejl. Det er vigtigt, at en eller flere medarbejdere i alle kommuner tegner abonnement på ændringerne her:

https://arealnotifikation.miljoeportal.dk/

Der opfordres til, at man indgår aftaler med de tilgrænsende kommuner om procedurer for vedligeholdelse af § 3-temaet langs kommunegrænsen.

Som udgangspunkt bør § 3-polygoner opdeles langs (DAGI)kommunegrænsen. I nogle tilfælde strækker afgrænsningen af § 3-beskyttede arealer sig frem og tilbage over kommunegrænsen, og hvis man vil undgå mange små polygoner langs kommunegrænsen kan det derfor være hensigtsmæssigt at oprette § 3-polygoner, der strækker sig få meter ind i nabokommunen. Editering af § 3-registringen i nabokommunen (på tværs af DAGI-kommunegrænsen) forudsætter altid accept fra nabokommunen.

20 m²

Hvert geometrisk objekt skal kunne identificeres entydigt. Multipart objekter (multipolygoner) er derfor ikke tilladt.

Objekternes afgrænsning vil ofte følge grænser fra objekter i andre datasæt:

1.      Søer kan i nogle tilfælde kopieres fra GeoDanmarks offentlige grunddata (”Sø” på Datafordeleren).

2.      Afgrænsning mod skov, vej, vandløb eller opdyrket jord vil ofte kunne erkendes i et grundkorttema (hegn, vandløbskant, vandløbsmidte eller andre temaer fra GeoDanmark).

Langt de fleste attributter tilknyttet de registrerede polygoner er fastlagt i den fælles datamodel for DAI.