Artsdata er et system alle kan tilgå uden login, der giver adgang til artsdata og undersøgelser i både våd og tør natur. Data fra den våde natur (Akvatisk data) stammer fra VanDa, mens data for den tørre natur (Terrestrisk data) stammer fra Naturdatabasen.
Data for den tørre natur er endnu ikke tilgængelig på Artsdata. Data kommer snart.
Artsdata er optimeret i Google Chrome browser og er tilgængeligt for alle.
Artsdata kan tilgås via linket her: Artsdata
Når du besøger Artsdata vil du udover kortet som fylder næsten hele siden, blive mødt af et panel i venstre side som indeholder de forskellige muligheder og fremsøgningsfiltre.
I højre hjørne af kortet ses lagvælgeren. Klikker du på 'Tilføj lag' føres du til Databutikken. Du kan finde vejledninger til brug af både Lagvælgeren og Databutikken her: Vejledninger: Lagvælger og Databutik.
I panelet til venstre kan du vælge hvilken naturdata du ønsker at arbejde med:
Alt efter hvilken naturdata du ønsker at arbejde med, vil filtreringsmulighederne være lidt forskellige. Du kan finde vejledninger på de forskellige søgnings- og filtreringsmuligheder i vejledningerne listet nedenunder:
Våd Natur:
- Arter: Artsdata: Våd Natur - Arter - Søgning og filtrering.
- Undersøgelser: Kemidata: Søgning og filtrering
Tør Natur:
- Arter (Kommer snart)
- Undersøgelser (kommer snart)
Når man har lavet den ønskede søgning kan man nemt dele sin søgning med andre, ved at klikke 'Del søgning' nederst til venstre på siden. Når du klikker her, kopieres URL automatisk til udklipsholderen og kan indsættes i f.eks. en mail, ved at bruge 'sæt ind' funktionen på din computer.
Kommentarer
0 kommentarer
Artiklen er lukket for kommentarer.