Denne vejledning forklarer hvordan du søger og filtrerer efter artsdata i våd natur på Artsdata.
Artsdata er optimeret i Google Chrome browser og er tilgængeligt for alle.
Artsdata kan tilgås via linket her: Artsdata
I venstrepanelet finder du de fremsøgningsmuligheder du kan vælge mellem, for at specificere hvilken naturdata du er interesseret i. For at finde arter fra våd natur (inkluderer bunddyr, fisk, plankton og planter) vælges 'Arter' i menuen til venstre.
Herefter vil venstre menuen ændre sig og du har nu mulighed for at fremsøge og filtrere i arter fra våd natur.
For at søge efter en eller flere arter i våd natur, kan du skrive arternes danske eller latinske navne og tilvælge dem til din søgning ved at klikke på dem. Derudover er det muligt at filtrere efter 'Bunddyr', 'Fisk', 'Plankton' og 'Plante' ved at tilføje og fjerne fluebenet.
Når de ønskede arter er valgt i drop-down menuen, vil de registrerede fund både vises som fundslokationer på Danmarkskortet og antallet af resultater vil fremgå i menuen til venstre.
Under 'Filtre' er det muligt at filtrere yderligere i din søgning. Her kan du filtrere efter 'Dataejer', 'Lokationsejere', 'Dato' og 'Prøvested'.
Kommentarer
0 kommentarer
Artiklen er lukket for kommentarer.