Denne guide henvender sig til sagsbehandlere på grundvandsområdet.
På grundvandsområdet skal kommuner, regioner, Miljø- og Fødevareministeriet, anlægsejere, analyselaboratorier og brøndborere indberette grundvandsdata til Jupiterdatabasen i forbindelse med fx tilsyn, tilladelser, overvågningsprogrammer og grundvandskortlægninger.
I dataansvarsaftalen på grundvand kan du se, hvem der er ansvarlige for vedligeholdelse og inddatering af data. En forklaring til dataansvarsaftalen samt selve aftalen findes på Danmarks Miljøportals hjemmeside.
Danmarks Miljøportal administrerer adgangen til Jupiterdatabasen via brugerstyringen. Hvis du ønsker adgang, skal du tage kontakt din lokale IT eller brugeradministrator.
Inddatering af data tilknyttet boringer i Jupiter
Inddatering til Jupiter sker gennem webformularer eller webservices, som er integreret til Jupiter via en række fagsystemer, som de dataansvarlige anvender.
Jupiter webformularer gør det muligt at indberette, godkende og afvise prøver af oppumpede vandmængder, samt at registrere DIADEM-oplysninger.
Vær opmærksom på, at de dataansvarlige ikke kan godkende og afvise prøver eller analyser knyttet til B-boringer via Jupiters webformularer. Godkendelse af B-boringer sker udelukkende via webservices.
Laboratoriernes inddatering af analyseresultater i Jupiter
Laboratoriernes inddatering af analysedata sker via webservices, som laboratorierne integrerer i deres egne fagsystemer. Du kan læse mere om Webservices her på Danmarks Miljøportals HelpCenter.
Kommentarer
0 kommentarer
Artiklen er lukket for kommentarer.