Denne guide forklarer dig, hvordan du kan redigere i en vurdering, der allerede er offentliggjort.
Det kræver, at du er logget ind og har de rigtige roller. Derudover skal vurderingen du ønsker at redigere i, have samme CVR-nr. (dataejer) som din brugers tilknyttede myndighed. For vurderinger oprettet i forbindelse med DREAMS-projektet, skal du henvende dig til Danmarks Miljøportals support. I din anmodning bør du vedlægge: Hvilke miljøvurderinger du ønsker overført (send gerne link til enten en søgning eller de specifikke vurderinger), samt hvem er du, og hvilken myndighed skal vurderingerne overføres til (CVR-nr.). Kontakt: Indsend anmodning.
1
Åbn https://eahub.miljoeportal.dk/ og log ind. Din bruger skal have de rigtige roller, for at kunne tilgå redigerings-funktionen: Roller: EA-Hub
2
Klik på 'Mine vurderinger' i fanen øverst oppe.
3
Klik på den vurdering, du ønsker at redigere.
Kan du ikke finde vurderingen du søger her, kan det være fordi du ikke har de rigtige roller.
4
Her har du mulighed for at redigere forskellige ting:
- 'Rediger info'. Her kan du redigere info såsom: 'Titel', 'Myndighed', 'Bygherre', 'Bilag' samt 'Behandles i klagenævnet'
- 'Rediger geometri'. Her kan du enten slette den eksisterende geometri og uploade en ny eller tilføje en geometri til den eksisterende ved enten upload eller klik i kortet. For uddybning af geometri se artiklen: EA-Hub: Opret miljøvurdering (punkt 5)
- 'Upload flere'. Her kan du vælge at tilføje flere dokumenter, hvis du har glemt nogen, eller at der i miljøvurderingsprocessen er kommet yderligere dokumenter, der ønskes tilføjet.
- 'Rediger eksisterende dokumenter' Klik på de tre prikker ud fra et allerede uploadet dokument. Her kan du enten slette et dokument eller redigere i de indtastede informationer til det specifikke dokument såsom 'Årstal', 'Titel' og 'Dokumenttype'.
Når du tilføjer yderligere dokumenter, opdateres 'Status' for vurderingen. Fx hvis status før upload af flere dokumenter var 'Høring af miljøkonsekvensrapport' og der herefter uploades et dokument af typen 'Tilladelse nægtet' opdateres vurderingens status. Det samme gælder, hvis vurderingen får en §25 tilladelse.
Kommentarer
0 kommentarer
Artiklen er lukket for kommentarer.