Denne guide forklarer hvordan du kan finde miljøvurderinger.
Ønsker du at finde en bestemt miljøvurdering er der her et par råd til hvordan, du kan bruge EA-Hub’s funktioner til at gøre din søgning bedre og mere præcis.
EA-Hub tilbyder to typer søgninger i de indberettede PDF-dokumenter:
- Klassisk søgning
- AI-søgning
Klassisk søgning bruges, når du søger efter præcise ord eller formuleringer, som du ved optræder i miljøvurderingsdokumenterne. Resultaterne viser, hvor mange gange ordet optræder i dokumentet, og du kan klikke på “Vis” for at se det relevante tekstudsnit. Hvis du f.eks. leder efter en bestemt dyreart, som en padde eller flagermus, er klassisk søgning en god start.
AI-søgning bruger kunstig intelligens til at finde relevante resultater i de indberettede dokumenter og Klagenævnsafgørelser. AI-søgningen er semantisk, hvilket betyder, at den ikke kun søger efter præcise ord, men også forstår betydningen og konteksten af dine søgeord. Det gør, at du kan finde information, selvom ordlyden i dokumenterne ikke er helt præcis som i din søgning. Resultatet vises som et tekstudsnit fra dokumentet, hvor den mest relevante information findes.
For vejledning til at lave gode avancerede søgninger, kan du klikke Her, eller læse mere længere nede i artiklen.
Trin for trin- guide til klassisk søgning:
1.
Du skal vælge 'Klassisk' for at foretage en klassisk søgning på forsiden:
Du har nu flere muligheder for at afgrænse din søgning, som beskrevet herunder.
2.a: Tekst-søgning
Du kan indtaste et søgeord eller sætning i barren ’Søg i titler og dokumenter’
Når du trykker ’Enter’ opdateres søgningen.
Du kan ’scrolle’ i resultaterne i listen under. Holder du musen over en vurdering, fremhæves denne på kortet. Klikker du på en vurdering åbner du vurderingen og kan læse mere om denne samt se geometrien på kortet i højre side af vinduet.
2.b: Geografisk søgning
OBS: Her skal du enten have foretaget en søgning eller klikket på 'Se miljøvurderinger på kort'
Du kan benytte kortet i højre side af vinduet til at afgrænse din søgning.
Du kan bruge værktøjslinjen i venstre side af kortet, hvor du enten kan:
- Zoome ind på kortet og klikke på en vurdering
- Tegne et område (polygon) på kortet
- Tegne en streg på kortet
- Tegne et punkt på kortet
- Uploade egen geometri: Shapefile (.zip)
Hvis du enten laver et polygon, en streg eller et punkt har du mulighed for at angive en buffer (afstand fra geometri).
På den måde får du afgrænset din søgning geografisk.
2.c: Filtreringer
OBS: Her skal du enten have foretaget en søgning eller klikket på 'Se miljøvurderinger på kort'
Du kan også afgrænse din søgning vha. funktionen 'Filtre’:
Her får du et væld af muligheder for at indtaste forskellige oplysninger såsom Plantype, Bygherre, Myndighed, Årstal, Bilag og meget mere.
Når du har tilføjet dine ønskede filtre, klikker du på ’Anvend filtre’, hvorefter søgningen opdateres.
Når du afgrænser din søgning vha. 'Filtre' kan du nemt finde andre miljøvurderinger fra fx samme myndighed eller af samme type.
Når man holder musen over ’?’ ud fra hver af filtrene popper en forklarende tekst frem
3
Du kan til sidst også sortere din afgrænsede søgning.
Dette gør du ved at klikke på ikonet i menuen til venstre:
Her kan du sortere efter Sidst opdateret, Navn, Relevans og År.
Du kan klikke på ’Del søgning’ hvorefter et unikt link til din søgning gemmes i udklipsholderen, så du kan sende dette eller gemme det til senere brug.
Trin for trin- guide til avanceret søgning:
1.
Klik på 'AI søgning' på forsiden:
2.
At udføre en vellykket søgning kan være afgørende for at finde relevante oplysninger i tidligere miljøvurderinger. Her er nogle trin til at hjælpe dig med at lave en god søgning:
- Formuler din søgeforespørgsel præcist: Start med at tænke over, hvad du leder efter, og formulér din søgeforespørgsel præcist. Brug nøgleord og sætninger, der beskriver det, du ønsker at finde. Det kunne fx være "Padders påvirkning af solenergianlæg".
- Brug filtre: Du kan også kombinere denne søgning med vores filtermenu, som er baseret på metadatainformationer om de uploadede miljøvurderingsdokumenter. Dette giver dig mulighed for at præcisere din søgning yderligere ved at anvende specifikke kriterier, såsom projekt- eller plankategori, myndighed, udgivelsesdato eller andre relevante metadata, der er knyttet til dokumenterne.
Det er vigtigt at forstå, at denne model ikke "ved" noget i traditionel forstand, men i stedet fungerer ved at generere svar baseret på tekstbidder fra de dokumenter, der er blevet uploadet til EA-Hub. Modellen trækker udelukkende på de data, den har adgang til, nemlig indholdet i de dokumenter fra EA-Hub, den er blevet trænet på. Derfor genererer den kun svar i form af tekstbidder, der stammer fra disse dokumenter, baseret på sandsynlighed og sammenhæng med de tilgængelige data.
3.
Du kan også benytte dig af tandhjulet til at ændre indstillingerne for den avancerede søgning. Her kan du ændre på:
- Mindste relevans: Her kan du indstille hvor præcis en søgning du ønsker. Hvis du ønsker at søgningen skal være meget bred kan du sætte den længere mod 0. Hvis du ønsker at resultaterne skal være mere præcis ift. det søgte, kan du sætte den tættere på 1. 1 betyder at den finder et 100% match. 0 betyder at den finder 'alle matches'.
- Antal resultater: Du kan ændre hvor mange resultater den maksimalt må vise, hvis du fx kun ønsker de ti 'bedste' resultater. Eller hvis du ønsker at få vist så mange resultater som muligt, kan du sætte den tættere på 50, som er det maksimale antal resultater der kan vises ad gangen.
Du kan fx søge 'Solceller og brand' eller 'Vindmøller dræber flagermus' eller 'Hvordan påvirkes tykskallet malermusling af øget næringsstoftilførsel?'. Jo mere præcist din søgning formuleres desto bedre resultater finder den avancerede søgning.
Du kan også se vores korte videoer eller grundige webinar på denne side: Vejledningsvideoer og Webinar
Kommentarer
0 kommentarer
Artiklen er lukket for kommentarer.