Kommuner, Miljøstyrelsen, anlægsejere, forsyninger og laboratorier indberetter data om spildevand, badevand, regnbetingede udløb og dambrug/akvakultur via. PULS.
Man tilgår PULS på https://puls.miljoeportal.dk/
I PULS kontrolleres brugeradgang på baggrund af det CVR-nummer der er knyttet til det pågældende login. Det kun nødvendigt at have en bruger med bestemte roller/rettigheder, hvis man som laboratorieansat skal redigere prøvetagningsplaner for badevandsstationer.
Hvis man logger ind med virksomheds MitId, vil man automatisk kun have rettigheder til at inddatere for punktkilder, hvor dette CVR-nummer er registreret som ejer eller myndighed.
Når du logger ind, vises et dashboard med overblik over favoritter, afventende opgaver og antal punktkilder man er ejer eller myndighed for.
Dashboarded viser opgaver/data for en punktkildetype. Når man logger på første gang vises der opgaver for renseanlæg. Ved at trykke på "Min profil" kan man vælge en anden type, som systemet vil huske fremover. Hvis du arbejder med flere typer, kan du ligeledes skabe dig overblik over fx både RBU'er og Renseanlæg ved at skifte mellem disse profilvisninger.
Man har mulighed for at gøre nogle anlæg eller målestationer til ens favoritter og de vil derefter være tilgængelige direkte fra ens personlige profil og man vil være fri for at fremsøge dem.
Der skal gøres opmærksom på at nogle virksomheder kan være registreret med mere end ét CVR-nummer, hvis de består af flere selskaber. Hvis man er logget ind med Mit-Id, og ikke har adgang til at rette i data for en punktkilde, man er ejer for, skal man sikre, at der er overensstemmelse mellem de forskellige CVR-numre.
Kommentarer
0 kommentarer
Artiklen er lukket for kommentarer.