Denne guide forklarer hvordan du får regnearksdata fra Miljødata (og andre CSV-filer) vist i QGIS.
Denne guide kan kun følges, hvis du har QGIS installeret på din PC - Det kan hentes her: https://qgis.org/da/site/forusers/download.html
Trin for trin - guide
1.
Åbn et nyt projekt i QGIS.
Hvis du ikke har et baggrundskort aktiveret, kan du fx hente det gennem plugin fra Dataforsyningen.
2.
Download de ønskede data fra Miljødata:
3.
Tilføj et nyt lag ved at klikke på ”Lag” -> ”Tilføj Lag” -> ”Tilføj Tekstlag” eller ved at klikke på den markerede knap: ”Åbn datakildehåndtering”, hvor du så vælger fanen "Tekstlag".
4.
I vinduet ”Datakilde-håndtering” kan du vælge din CSV-fil og give laget et navn.
Det kan være nødvendigt at ændre under ”Filformat” til "Brugerdefinerede afgrænsere", og sætte flueben i "Semikolon".
Dernæst vælges kolonnen til x- og y-koordinaterne under ”Geometridefinition” samt Koordinatsystem, hvilket er EPSG:25832 – ETRS89 / UTM zone 32N.
5.
Det kan være en god ide at tjekke Eksempeldata nederst i vinduet og se, om det ser fornuftigt ud.
Her mangler der fx flueben i Semikolon:
6.
Når Eksempeldata ser fine ud, trykker du på "Tilføj" og så vises laget i QGIS:
Kommentarer
0 kommentarer
Artiklen er lukket for kommentarer.