Denne guide er blevet til i samarbejde med Arter.
Alle brugere, der er logget ind på Arter, kan oprette aktiviteter.
Organisationen bag Arter forbeholder sig ret til at slette alle aktiviteter, der strider imod deres fællesskabs regler.
For at oprette en ny aktivitet benytter man funktionen ”Opret ny aktivitet”.
Skriv navn på aktiviteten
For at give andre brugerne et hurtigt overblik over, hvad aktiviteten handler om, kan det være en god idé at skrive sted/lokalitet først i beskrivelsen (og husk at alle ikke kender lokaliteterne i hele Danmark). Skriv f.eks. ”Rødbyhavn, Lolland – bioblitz på Danmarks sjoveste lokalitet”. Eller ”Snejbjerg ved Herning, svampetur med fælles gennemgang” i stedet for blot ”Svampetur”.
Beskriv aktiviteten
Her skriver du alle de spændende ting, der skal ske ved din aktivitet, hvad kan folk forvente at opleve, oplysninger om redskaber man skal medbringe, hvilke arter kigger I på og meget mere.
Logo
Hvis I er en forening, kan du bruge foreningslogoet her, der kan sættes et hvilket som helst billede ind.
Baggrund
Det kan være et foto af den art eller artsgruppe, som aktiviteten handler om, eller et andet foto, som relaterer til aktiviteten.
Alt det praktiske
Udfyldes efter behov. Hvor og hvornår, navn på kontaktperson ift. spørgsmål om aktiviteten, og eventuelt hvor man kan finde mere information.
Kriterier
Bruges til at fortælle systemet, hvilke regler der gælder for din aktivitet. Er den geografisk begrænset eller tidsbegrænset? F.eks. hvis det er en bioblitz, som kun varer én dag, eller et specialeprojekt, der varer i seks måneder.
Taxonomi
Specificer om din aktivitet kun handler om én art eller artsgruppe (f.eks. svampe) eller flere forskellige (f.eks. krondyr og ravne) eller noget helt tredje?
Brugere
Kan du bruge til at afgrænse din aktivitet til kun at gælde fund fra nogle bestemte brugere.
BEMÆRK, at alle brugere kan stadig se og følge din aktivitet – det handler kun om hvilke brugeres fund, du viser som en del af aktiviteten
Validering
Bruges til at beslutte, om fund, der vises på aktiviteten, alene skal være validerede fund, eller om alle fund skal indgå – også ikke-validerede fund.
Administratorer
Er brugere, der kan rette i og slette aktiviteten. Det er også en mulighed at dele administrationen med andre Arter-brugere. Bemærk, at Arters medarbejdere ALTID har mulighed for at ændre og slette aktiviteter. Dette vil naturligvis kun ske i samarbejde med aktivitetsejer, eller hvis aktiviteten strider imod vores fællesskabsregler.
Toplister
For alle aktiviteter skal der angives minimum én og maksimalt tre toplister.
Tags
Kan bruges til at angive nogle ord, som andre brugere kan tænkes at ville lede efter for at finde din aktivitet. Det kunne være ”Bioblitz”, ”Fugle”, ”Rødby” eller lign.
Når du vælger ”Gem”, bliver din aktivitet oprettet og er klar til at blive fundet af andre brugere.
Kommentarer
0 kommentarer
Artiklen er lukket for kommentarer.