Der skal ryddes op i fejlbehæftede data. Performance på både Naturdatabasen og ikke mindst på § 3-laget på DAI bliver kraftigt forstyrret af fejl i geografiske data. I Naturdatabasen er det geografiske data, der stedfæster naturregistreringerne og på Danmarks Arealinformation er det laget med § 3-beskyttede naturtyper.
Visse fejl kan vi rette automatisk, men nogle fejl kræver en manuel indsats fra den myndighed, der har ret til at ændre data. Miljøstyrelsen har været i gang, men der er fortsat fejl at rette hos langt de fleste kommuner.
Vejledning:
Man kan hente den samlede oversigt over geometrifejl hos kommunerne her i artiklen:
Bemærk venligst den vedhæftede fil nederst i denne artikel (opdateret)
Regnearket har tre faneblade:
”Beskrivelse af fejlkode”: |
Her kan man se hvordan fejl er kategoriseret, og hvilke fejl, der skal rettes manuelt.
|
”§ 3-beskyttede naturtyper på DAI”: |
Her kan man se listen over fejl i § 3-temaet på Danmarks Arealinformation. De fleste skal rette disse fejl gennem: https://arealeditering.miljoeportal.dk/. Nogle kommuner har et værktøj, så de retter § 3-registreringer på DAI gennem deres eget system. Få overblik over din kommune med ”Filter”-værktøjet i Excel.
|
”Naturdatabasen_Kommuner”: | Fanebladet viser tabel over fejl i objekter, som kommunerne er ansvarlige for. Disse fejl skal rettes via NaturAppl. Få overblik over din kommune med ”Filter”-værktøjet i Excel. |
Fejl som skal rettes: | |
Fejlkode 10: |
Nogle fejl skyldes, at geografien ligger uden for det tilladte areal. De skal flyttes hen, hvor de hører hjemme.
|
Fejlkode 30: |
Langt de fleste fejl skyldes at geometrien i sig selv er ulovlig (Fejlkode 30, typisk polygoner, der krydser med sig selv). Der er typisk en hjælp at hente for hver fejl, der kan f.eks. stå: ”Fejl kode 30: Geometrien er ikke valid jf. OGC standard regler, omkring: ((487791.23589999974, 6187988.6971, NaN, m=NaN))”. Der er altså angivet et koordinat på et punkt, hvor geometrien fejler.
|
Ovenstående fejl skal rettes manuelt. Andre fejl vedrører polygoner, hvor to eller flere punkter er sammenfaldende, eller hvor punkterne ligger meget tæt på hinanden (Fejlkode 20 og 50). De fejl rettes automatisk, så dem behøver I ikke røre ved.
Det er nødvendigt, at alle kommuner snarest downloader listen over fejl i det regneark, der linkes til ovenfor, og retter fejl med fejlkode 10 og fejlkode 30. Vi vil sætte pris på, at fejlene er rettet senest 25. juni 2021.
Hvis der er tekniske spørgsmål til opgaven, så kontakt Danmarks Miljøportals support gennem vores kontaktformular
eller
Ring hverdage mellem kl.9 og kl.14 +45 31 50 15 70
På vegne af Følgegruppen for Natur på Miljøportalen
Peter Witt, Varde Kommune
Kommentarer
0 kommentarer
Artiklen er lukket for kommentarer.