Denne trin for trin-guide er blevet til i samarbejde med Arter og beskriver, hvordan du kan se artsfund inden for et bestemt område, og hvordan du kan dele din søgning via arter.dk. Denne vejledning kan bruges, uden at du er registreret bruger af Arter.
Trin for trin- guide:
1.
Det er muligt at søge fra de fleste undersider af arter.dk, men ofte vil brugere begynde fra forsiden i det store søgefelt, eller fra "se brugernes fund".
2.
Scroll ned til kortet, og zoom så langt ind, som du ønsker.
3.
Gå ned i bunden af kortet med musen og vælg hvilken type område du vil aftegne på kortet. Du har mulighed for at aftegne polygon, cirkel, rektangel eller det nuværende kortudsnit (maksimalt 120 punkter). Du kan nemt trække i dit polygon for at justere det efter ønske. Valgene er markeret med disse ikoner:
4.
Når du har klikket dit valg til, kan du begynde at aftegne et område i kortet. Når du er færdig, dobbeltklikker du.
5.
Du kan få vist din søgning i området som en liste ved at klikke i øverste højre hjørne af kortfunktionen.
Har du mange punkter i kortet eller i listen, kan du indsnævre resultaterne ved at filtrere blandt de tolv artsgrupper eller søge med avancerede filtre. Læs mere i artiklen om avanceret søgning
6.
Hvis du ønsker at dele et kortudsnit eller et områdes fund med andre, kan du kopiere URL'en fra arter.dk ind i en e-mail eller andet, og en ven kan åbne det nøjagtigt samme kort eller liste fra en anden webbrowser.
7.
Du kan også dele din søgning med et forkortet link eller direkte til SoMe og mail.
Hvis du har foretaget en søgning under Fund med flere søgefiltre, f.eks. område, datointerval, art mm., og gerne vil dele din søgning via link, vil det delte link nu blive komprimeret i længden. Det forkortede link, som fortsat indeholder alle de samme informationer som URL'en, kan tilgås via knappen "Del søgningen" øverst til højre under ”Avancerede filtre”.
Samme sted fremgår muligheden for at dele søgningen direkte via Facebook, Twitter eller mail. Vælger du en af disse, føres du direkte til det valgte delings-site. Mailkontoen der navigeres til, er den der er sat som standardprogram på enheden. Modtageren af det delte link, vil kunne tilgå søgningen præcis som den er, i det øjeblik linket deles, med muligheder for efterfølgende at redigere i søgningen samt videredele.
Kommentarer
0 kommentarer
Artiklen er lukket for kommentarer.