Denne guide forklarer, hvordan du arbejder med bufferzoner på objekter, f.eks. ved beskyttelseslinjer.
Skov-, sø- og åbeskyttelseslinjer danner sammen med den tilhørende bufferzone flader, og kan derfor kun redigeres som flader.
Arealeditering er optimeret til Google Chrome, og derfor garanteres der kun fuld funktions dygtighed i denne browser.
Trin-for-trin guide:
1.
Åbn Arealeditering i Google Chrome ved at klikke på nedenstående link:
Log ind ved at vælge din kommune i drop-down menuen, eller vælg "Anden organisation", og tryk herefter på "Fortsæt". Hvis du vælger "Anden organisation", så logger du herefter ind med brugernavn og adgangskode.
2.
Du kan tilføje en bufferlinje til et polygon, der allerede eksisterer, eller til et polygon, du lige har tegnet.
For at åbne valgmulighederne tryk på det pågældende polygon, og vælg "Geometri".
Du bliver præsenteret for flere valgmuligheder, vælg her "Buffer".
3.
Buffermenuen har to felter. Du udfylder, hvor mange meter fra polygonets kant, du ønsker den buffer skal være. og trykker herefter på "+". Du har nu tilføjet din buffer til dit polygon.
Bufferen vises med knækpunkter markeret, men ikke med samme farve (signatur) som resten af polygonet. Se eksempel nedenfor (her er der valgt 50 m buffer for bedre synlighed):
Du kan også angive negativ buffer ved at skrive f.eks. -50, så bliver arealet trukket fra på indersiden.
4.
Udfyld nu attributterne og Gem ændringer.
Efter du har gemt vises hele polygonet inkl. bufferfladen nu med signatur for skovbyggelinjer.
Kommentarer
0 kommentarer
Artiklen er lukket for kommentarer.