Denne guide forklarer forskellige funktioner omkring bundfauna artsregistrering og DVFI for vandløb.
Guiden kommer igennem:
1. Opret undersøgelse
2. Opret prøvetagning
3. Opret prøve
4. Opret resultat og DVFI beregning
Hvert punkt har sin individuelle trin-for-trin guide, og der kan derfor scrolles til den ønskede guide.
VanDa er et fagsystem, som man skal bruge login til gennem Danmarks Miljøportals brugeradministration. Systemet er tilgængelig for kommuner, Miljøstyrelsen og andre fagpersoner.
Åbn Vanda i Google Chrome eller Firefox ved at klikke her: VanDa
Log ind ved at vælge din kommune i drop-down menuen, eller vælg "Anden organisation", og tryk herefter på "Fortsæt". Hvis du vælger "Anden organisation", så logger du herefter ind med brugernavn og adgangskode.
1. Trin-for-Trin guide "Opret bundfauna - artsregistrering og DVFI undersøgelse"
1.
Fremsøg det registrerede vandløb, som du ønsker at oprette en undersøgelse for ved at bruge søgefeltet. Du kan både søge stationsnummeret eller stationsnavnet.
2.
Åben den ønskede station, og vælg herefter "Opret Tilsyn". Herefter indtastes tilsynsdatoen. Tilsynsdatoen skal være startdatoen for undersøgelser, slutdatoen kan udfyldes senere.
3.
Klik på feltet under "Undersøgelser" og vælg "Bundfauna - artsregistrering og DVFI" i drop down menuen.
4.
Herefter kommer der flere felter frem, som kan/skal udfyldes.
Felter med en blå firkant er obligatoriske felter, som skal udfyldes før undersøgelsen kan oprettes.
Undersøgelsesdato til og fra benyttes til den periode, hvor undersøgelsen er foregået. Undersøgelsesdato før udfyldes automatisk med den dato, du allerede har angivet. Undersøgelse til kan udfyldes afslutningsdatoen for undersøgelsen. I metode udfyldes undersøgelsesmetoden. Det samme gælder dataproducent og datarekvirent, som vælges i drop down menuerne.
5.
Her klikkes på knappen "Opret", og undersøgelsen er oprettet.
Du kan nu vælge at tilføje prøvetagninger på undersøgelsen.
2. Trin-for-Trin guide "Opret Prøvetagning"
1.
Inden du opretter en prøvetagning kan du vælge at oprette et lokal målested. Hvis du skal oprette et målested klikker du på "Opret lokalt målested", og indtaster enten koordinater for prøvestedet eller klikker på kortet til højre for at markere målestedet. Giv målestedet et navn, og klik på "Opret".
Du kan i oversigten under "Lokale Målesteder" se de allerede oprettet målesteder for den pågældende station. Du kan også vælge at markere målestedet undervejs i oprettelsen af en prøvetagning.
2.
Herefter vælger du det tilsyn du tilføje en prøvetagning på.
Når du har valgt et tilsyn, så kan du enten vælge at redigere i en allerede oprettet undersøgelse, eller følge 1. Trin-For-Trin guide til, hvordan du opretter en undersøgelse.
Når du er inde på din valgte undersøgelse, så kan du klikke på "Tilføj Prøvetagning".
3.
Alle felter, som er markeret med lyseblå, skal du udfylde før, du kan klikke på "Opret".
Feltet ubedømmelig refererer til, om der tages en prøve eller ej. Hvis du vælger at sætte ubedømmelig til "Ja", så skal feltet med ubedømmelig - årsag også udfyldes ved at vælge i den aktiverede drop down menu.
Prøvetager udfyldes automatisk med den bruger, som opretter prøvetagningens informationer. Her kan der også tilføjes flere prøvetagere.
Hvis Lokalt målested ikke er aktivt, kan du prøve at klikke på "Ryd værdier" under Aktivitetssted, for herefter at kunne vælge det ønskede gemte lokale målested.
4.
Når du har klikket på "Opret" så føres du direkte til "Opret prøve" siden.
3. Trin-for-Trin guide "Opret Prøve":
1.
Alle felter, som er markeret med lyseblå, skal du udfylde før, du kan klikke på "Opret".
Udsorter udfyldes automatisk med din bruger information, som opretter af prøven. Her kan du også tilføje flere udsortere.
2.
Herefter navigeres du til Prøvetagningens side, hvor du har en oversigt over inddaterede prøver på den pågældende prøvetagning.
Du kan først inddatere resultater, når prøvetagningen har både en Fauna-pilleprøve og en Fauna-sparkeprøve.
I bunden af siden vil de analyserede resultater vises. Hvis du har opretter prøven lige inden, du besøger prøveoverblikket, så vil der ikke være nogen resultater at vise.
4. Trin-for-Trin guide "Opret resultat og DVFI beregning":
Du kan først oprette et resultat, når du har inddateret både en Fauna-pilleprøve og en Fauna-sparkeprøve på prøvetagningen.
1.
Scroll ned i bunden af prøvetagningen, og klik på "Tilføj resultater".
2.
Alle felter, som er markeret med lyseblå, skal du udfylde før, du kan klikke på "Opret".
Bestemmere udfyldes automatisk med din bruger information, som opretter af prøven. Her kan du også tilføje flere bestemmere.
Det er muligt at indlæse artslisten fra en tidligere undersøgelse foretaget på samme station, ved at klikke på "Hent artsliste fra tidligere undersøgelse".
Benyt "+" ikonet for at tilføje et felt, så du kan indtaste data om en art. Du kan tilføje flere arter ved at benytte "+" ikonet flere gange.
3.
Når du har indtastet alle resultater, så kan du klikke på "Afslut inddatering".
Herefter vil du nederst på siden kunne se en DVFI beregning.
Kommentarer
0 kommentarer
Artiklen er lukket for kommentarer.