Denne guide forklarer, hvordan du kan rette/redigere i kontaktinformationer vedrørende dit tilhørssted i jordforureningsattesterne, via administrationssitet til DKjord.
Denne guide henvender sig til regions- og kommunemedarbejdere.
Du skal som bruger have den korrekte rolle for at kunne lave ændringer i jordforureningsattesterne via DKjord. For at se rollerne, læs denne artikel: Roller: Jord.
Regionsbruger
Rollen miljoe_jordforurening_attest_kontaktinfo er indlagt i den rolle (miljoe_jordforurening_reg), en regionsbruger får ved adgang til DKjord.
Kommunebruger
En kommunebruger skal selv få rollen tildelt miljoe_jordforurening_attest_kontaktinfo, enten i deres egen føderationsløsning eller via Danmarks Miljøportals brugerstyring.
Kontakt din lokale brugeradministrator, eller din lokale It- afdeling, for at få tildelt rollen.
Sitet kan kun benyttes via Chrome.
Trin for trin- guide
1.
Åbn siden via: https://admindkjord.miljoeportal.dk.
Hvis du arbejder i test eller demo skal du bruge ét af følgende links:
https://admindkjord.test.miljoeportal.dk (test)
https://admindkjord.demo.miljoeportal.dk (demo)
2.
Log ind i systemet.
Systemet vil nu tjekke dit tilhørssted, fx Region Nordjylland, og dit brugernavn vil være synligt i øverste højre hjørne. Du kan nu redigere i kontaktoplysninger for dit tilhørssted.
3.
Du kan herfra ændre i "Adresse", "Mail", "Web" og "Bemærkninger".
Når du har ændret det, du ønskede, skal du trykke på "Ret", hvorefter de ændrede tekster nu vil være synlige på de respektive jordforureningsattester. Vær' opmærksom på, at der er validering på felterne. Hvilket betyder, at de ikke kan være tomme. Har I ingen bemærkninger til Bemærkningsfeltet, skriv da "Ingen".
Når rettelsen er blevet gemt vil der komme et grønt felt i øverste højre hjørne af skærmen, hvor der står
"Gemt". Først da er rettelsen gemt.
Kommentarer
0 kommentarer
Artiklen er lukket for kommentarer.