Det kan opleves ude hos kommunerne at man modtager påmindelser om at kommunen ikke har overført i XX dage.
Du bør som kommune kigge i Rottehullet for at verificere om det er korrekt at kommunen ikke har overført.
Grunden til at det er vigtigt at du tjekker dette som kommune i Rottehullet er, at vi lige nu har en en fejl på SOAPservicen og vi har også lokaliseret samme fejl på RESTservicen, (modsat tidligere udmeldning) som kan gøre at nogle kommuner modtager netop den påmindelse fejlagtigt.
Denne gene beklager vi.
Vi vil sætte en rettelse ind i release som forventes implementeret 18. november, så kommuner kun modtager notifikationen hvis databasen oplever at kommunale overførsler er 14 dage eller mere forsinket - præcis som notifikationen er lavet til.
Fejlen fundet: 25.09.2024
Fejlen forventes løst: Denne fejl rettes ikke til i SOAPservicen da denne service lukkes ned 23. Oktober 2024. Fejlen løses ved at DMP releaser rettelse til RESTservicen 18. november.
Workaround: Kommuner som har verificeret at de modtager notifikationerne fejlagtigt, kan afmelde sig netop denne notifikationstype for at undgå generende påmindelser indtil rettelsen er foretaget.
Dog må det indskærpes at såfremt kommunerne gør dette, skal kommunerne selv holde øje med om de overfører data.
Ved lukning af SOAPservicen vil forbindelsen til Rottedatabasen ikke fungere, såfremt kommunernes systemer ikke er klar med forbindelse til RESTservicen.
Det anbefales derfor at man verificerer efter Releaset 18. november, at overførsler kan ske fra kommunens systemer til rottedatabasen, idet påmindelsen ikke er korrekt indtil den rettes.
Du kan som kommune undersøge om du overfører jævnligt via Rottehullet brugerflade.
Kommentarer
0 kommentarer
Artiklen er lukket for kommentarer.