Denne guide forklarer hvad du kan gøre, hvis Danmarks Arealinformation starter op med en hvid skærm uden et baggrundskort.
Dette kan skyldes, at baggrundskortet er ude af drift. Alle baggrundskort i Danmarks Arealinformation bliver hentet fra eksterne kortleverandører som webservices. Nogle gange kan disse webservices være ude af drift og så kan baggrundskortene ikke vises.
På vores driftstatus samt driftstatus på webservice (Servicestatus) kan du se, om der er generelle problemer på selve Arealinformation, eller om nogle af servicerne, for eksempel kortforsyning, ikke virker.
Trin for trin- guide
1.
Åbn Danmarks Arealinformation:
https://arealinformation.miljoeportal.dk/distribution
2.
Når du kommer ind på Arealinformation, skal du have værktøjslinjen frem. Dette gør du ved at klikke på, der er placeret i øverste højre hjørne.
3.
Når baggrundskortet ikke kommer frem, skal du finde et andet kort eller temalag, som du kan benytte som baggrund. Oftest vil de fleste andre temalag være tilgængelige.
Du skal i denne guide bruge kortlaget: "Kommuneplan, vedtaget (Plandata)".
Denne findes under fysisk planlægning.
For at få adgang til kortlaget skal du tilføje det via Lagkatalog, som du finder i værktøjslinjen.
I indlægget: Arealinformation: Tilføj kortlag via lagkatalog, kan du læse hvordan du gør.
4.
Dit valgte lag kommer nu frem på kortet.
Du kan med fordel skrue ned for mætningen af laget. Det gør du ved at trække rullefeltet, der er placeret udfor "Kommuneplan, vedtaget".
5.
Herefter kan du tilføje de lag du ønsker information fra.
For eksempel "Beskyttede vandløb" som vist herunder.
Det er vigtigt at du bevæger rullefeltet til venstre under laget "Kommuneplan, vedtaget" ellers vil du ikke kunne se de andre lag.
Du har også mulighed for at vælge et ældre Ortofoto i stedet for som baggrundskort. Oftest vil Ortofoto 2016 og ældre virke, når skærmkortet mangler.
Kommentarer
0 kommentarer
Artiklen er lukket for kommentarer.