Denne artikel indeholder en trin-for-trin guide af hvordan man filtrerer, søger og eksporterer til Excel på Parameterlisten.
Eksport til Excel fremgår af step nr. 7.
Trin for trin- guide
1. Åben Parameterlisten
https://parameterlisten.miljoeportal.dk/parameters
2. Når du åbner Parameterlisten ses først siden Parametre. Guiden her vil gennemgå hvordan søgning og filtrering virker på siden Parametre. Dog virker filtrering og søgning på samme måde på siderne Regelsæt og Stofgrupper.
På siden Parametre er det muligt at filtrere på Stancode, parameterens navn, parametertype, stofgruppe og validitet.
3. I boksen for Filtrering på Sckode kan Stancode koden på en parameter indskrives, hvorefter der filtreres.
Når en kode bestående af tal indskrives, filtreres listen med parametre, således der nu kun vises de parametre hvor tallene indgår i deres stancode.
4. I boksen for Filtrering på originalt navn, officielt navn, akronymer, koder og øvrige danske navne er det muligt at søge med fritekst efter parametre. I eksemplet under er der i boksen skrevet 'vand', dog vil parameteren Vand med Sckode 2 også komme frem, hvis der søges 'H2O' eller 'Water'.
4. Under Parametertype kan parametrene filtreres efter om de er fysiske, importerede, kemiske, mikrobiologiske eller virologiske.
OBS! Alle parametrene blev importeret fra ScKode 1008 ind i Parameterlisten med parametertypen "Importeret". Efterhånden som parametrene bliver gennemgået, klassificeres de mht. om de er kemiske, mikrobiologiske, virologiske eller fysiske parametre.
5. Under boksen Stofgruppe kan parametrene filtreres efter stofgrupper. Når der klikkes i boksen, åbnes en rulleliste med forskellige stofgrupper som kan vælges.
6. Under Validitet kan parametrene filtreres efter hvorvidt de er valide, udgået eller sammenlagte.
7. Når der er filtreret for det ønskede, kan parametrene på den viste liste eksporteres til Excel ved klik på knappen Eksport til excel.
Ved klik på knappen downloades et Excel-ark med informationer på parametrene. Af informationer i Excelarket finder man bl.a. det engelske navn, type, INCHI-nøgle, NormanID, EU-prioritet, CAS nummer, SMILES og stofgrupper.
Kommentarer
0 kommentarer
Artiklen er lukket for kommentarer.