Denne artikel har til formål at gennemgå arbejdsgangen ifm. at tilrette beskyttede naturtyper på baggrund af Naturstyrelsens besigtigelse af de statslige arealer og indstilling til ændring af §3-beskyttede naturområder. Kommunale sagsbehandlere kan nu blive notificeret om ændringer i polygonerne på laget "Naturstyrelsens indstilling til beskyttede naturtyper", og vha. Arealediterings funktioner genbruge Naturstyrelsens polygoner og kopiere attributter mellem lagene.
Denne vejledning beskriver del 4 af i alt fem dele i dem samlede løsning. Processen ser overordnet ud som illustreret i diagrammet nedenfor:
Som det fremgår, er der både trin, som udføres i Arealeditering (mørkeblå bokse) og i Arealnotifikation (lysere blå bokse). Du kan se hvordan du opretter et abonnement på Arealnotifikation her: Sådan opretter du et nyt abonnement.
Hvis du ønsker at oprette et nyt område eller tilrette eksisterende registrering af beskyttet natur på baggrund af naturstyrelsens registrering i temaet "Naturstyrelsens indstilling til beskyttede naturtyper", kan du gøre dette via. Arealeditering. Se trin nedenfor.
Sådan opdaterer du beskyttet natur på baggrund af Naturstyrelsens registrering i "Indstilling til beskyttet natur"
1. Tænd lag
Fremsøg og tænd for laget "Naturstyrelsens indstilling til beskyttede naturtyper" for at se data i kortet - bemærk, at man skal være zoomet tilstrækkeligt ind for at se data i kortet. Tilføj nu også temaet "Beskyttede naturtyper", da det er dette tema, du vil foretage ændringer i.
2. Vælg objekt i Beskyttede naturtyper, som skal tilpasses
Vælg nu et eksisterende objekt i laget "Beskyttede naturtyper", som du ønsker at tilpasse - du kan også oprette et nyt objekt, hvis der ikke er tale om tilretninger.
3. Importer fra andet objekt
Benyt nu funktionen "Importer fra andet objekt", som du finder nederst i menuen til venstre for kortet. Klik i kortet på objektet fra laget "Naturstyrelsens indstilling til beskyttede naturtyper". Herefter markeres dette objekt med en stiplet blå linje.
4. Gem ændringer
Når du har valgt det rette objekt, kan du klikke på "Benyt". Du kan se hvilke data der er forskellige i visningen i venstre side. I ovenstående eksempel fremgår det at geometrien og 4 attributværdier er forskellige fra den eksisterende registrering.
Klik herefter på "Benyt"
Du skal nu bekræfte, at du ønsker at benytte den nye geometri og attributter.
Hvis du ikke ønsker at overskrive alle attributter eller benytte geometrien, kan du fjerne fluebenet ud for de værdier du ikke ønsker at overføre.
Klik herefter på OK.
Slutteligt vælges "Gem ændringer", hvorefter du får vist en besked om, at dine ændringer er gemt.
Kommentarer
0 kommentarer
Artiklen er lukket for kommentarer.